Oplev:
The Entrepreneurs
Bersærk
Cabal
De aflyste navne blev taget af plakaten i 2020. Nu blænder vi op for livemusikken igen med en række dynamiske showcases, som ikke kan aflyses. Arrangementernes format bliver nemlig justeret løbende, så hverken restriktioner eller ændringer i koncertlandskabet får lov til at spænde ben for os.
Denne aften kan du opleve tre forskellige fremadstormende bands med rødder i den danske rockmuld: The Entrepreneurs’ eksplosive og melodiøse indie-støjrock, Bersærks eklektiske, hedenske hardrock og Cabals tunge, voldsomme og mørke dødsmetal. Du kan desuden lære alle tre bands bedre at kende, når de samme aften deltager i en live-Q&A på scenen med P6 Beat-vært og musikformidler Anders Bøtter ved roret.
Koncerten løber af stablen den 13. august på Posten i Odense. Ved at følge linket nedenfor, har du mulighed for at hente to billetter kvit og frit – men skynd dig inden de er væk!
Denne formular er endnu ikke tilgængelig.